april 2024

Vi indstiller projekter til Renoverprisen 2024

Der er fuld gang i indstillingerne til Renoverprisen 2024! I løbet af 2023 har vi haft travlt med renovering, og derfor har Arkitektkontoret Tektum (tidl. ak83 arkitekter) mulighed for at indstille to spændende projekter.
Renoverprisen, der uddeles af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, hylder den gode renovering og giver disciplinen den synlighed og anerkendelse, den fortjener. Vi indstiller i år to projekter: Renovering og transformation fra kontorhus til seniorboliger på Kanalgaden i Albertslund samt Udvidelse med kantine til Matas’ hovedkontor i Allerød erhvervspark. Se alle indstillinger for i år på Renoverprisens hjemmeside. Renoverprisens nomineringsudvalg udvælger fem til syv projekter blandt de indsendte ved afstemning blandt 70 dygtige byggefagfolk. Vi er stolte over at kunne deltage i et arrangement, der sætter fokus på vigtigheden af ansvarlig byggepraksis og stærkt samarbejde. Vi ser frem til at følge afstemningen og ønsker held og lykke til alle de indstillede projekter!

Del nyhed