august 2026

Vi søger arkitekt- eller bygningskonstruktørpraktikant til forårssemestret 2027

Vi søger vores næste arkitekt- eller bygningskonstruktørpraktikant til vores tegnestue på Frederiksberg.

Om stillingen:

Hos os tilbyder vi et alsidigt og lærerigt praktikforløb, hvor en spændende og varieret hverdag giver dig mulighed for at arbejde med opgaver inden for skitsering, projektering og visualisering. Vi lægger vægt på at inddrage dig i flere faser af projektarbejdet og med vores faglige bredde giver vi dig indblik i hele processen fra første skitse til det færdige byggeri. Du vil bl.a. også have mulighed for at deltage i møder og komme på byggepladsbesøg.

Vi forventer, at du er nysgerrig, kan arbejde selvstændigt såvel som i teams, at du er imødekommende, samarbejdsvillig og mødestabil, har erfaring i AutoDesk Revit og/eller AutoCAD, Adobe-pakken samt taler og skriver dansk.

Praktikperioden vil vare i 20 uger, 37 timer om ugen. Opstart primo februar.

Tektum:

Arkitektkontoret Tektum, tidligere ak83 arkitekter, har siden 1983 leveret arkitektrådgivning og formgivet bygninger med udgangspunkt i funktion, materialitet og kontekst – inden for boliger, retail, erhvervsbyggeri, logistik samt kultur og fritid – altid med målet om at imødekomme bygherrens behov.

Vores tegnestue ligger på Frederiksberg i kontorfællesskabet ”Værkstedet”, på Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg. Her nyder vi godt af det faglige fællesskab med andre firmaer i byggebranchen, og har fælles kantine, tagterrasse mv.

Send din ansøgning, CV og portfolio til ja@tektum.dk eller ms@tektum.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jan Amby ja@tektum.dk eller Mathias Sund ms@tektum.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del nyhed