september 2025

Rejsegilde på Gammelager

Vi deltog i markeringen af rejsegilde på en ny lagerbygning på 25.000 m²og fejrede håndværkernes arbejde.
Som på alle vores nye projekter, har vi arbejdet målrettet med sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtige løsninger.
Hallerne opføres med limtræsspær, med lette tag- og ydervægge og grønne tage. Eksisterende lamper er blevet genbrugt og opgraderet til LED, og gammel beton er nedknust og nyttiggjort på grunden – hvilket har sparet bortkørsel af over 600 lastbillæs.
Derudover er der indarbejdet naturlig nedsivning af regnvand og lagt vægt på forbedring af biodiversiteten gennem plantning af hjemmehørende arter, bevarelse af eksisterende bevoksning og minimering af befæstede flader.
Projektet har givet os værdifuld erfaring med genbrug af materialer fra de gamle lagerbygninger og ressourceoptimering – erfaring vi glæder os til at anvende og bygge videre på i fremtidige projekter.
Projektet forventes DGNB guld-certificeret – hvilket understøtter vores arbejde med at udvikle mere ressourcebevidste byggerier.

Del nyhed