Byggeri i lille skala

På en skovklædt naturgrund mellem høje træer ligger et lille skur diskret indpasset mellem stammerne. Skuret fungerer som et praktisk opbevaringsrum til havemøbler, cykler og brændeknuder, men rummer samtidig en arkitektonisk bearbejdning, som får funktion og atmosfære til at smelte sammen.

Konstruktionen er udført som en enkel og traditionel trækonstruktion med klassisk klinkbeklædning, der refererer til områdets sommerhusarkitektur. Den lette trækonstruktion er opført i naturlige materialer med fokus på robusthed, lang levetid og et lavt klimaaftryk. Facaderne i ubehandlet lærketræ vil med tiden patinere naturligt og lade bygningen falde mere stilfærdigt ind blandt skovens farver og skiftende årstider. Detaljeringen træder særligt frem i den ventilerende facade under tagskægget, hvor klinkbeklædningens brædder vinkles så dagslyset filtrerer ind og samtidig sikrer en naturlig ventilation af konstruktionen.

Projektet er et eksempel på en enkel og ressourcebevidst byggepraksis, hvor materialernes ærlighed og konstruktionens klarhed er bærende principper. Skuret er opført med minimale indgreb i området og med fokus på løsninger, der kan vedligeholdes, repareres og ældes med ynde over tid. Det lille byggeri demonstrerer, hvordan selv beskedne konstruktioner kan tilføre stedet arkitektonisk kvalitet gennem omtanke, proportionering og en nænsom indpasning i de eksisterende rammer.

Projektet afspejler samtidig tegnestuens tilgang til arkitektur på tværs af skala og kompleksitet. Udgangspunktet for små, stedsspecifikke konstruktioner i naturen til store logistikprojekter og lagerbyggerier med høj teknisk og funktionel kompleksitet, er det samme: en præcis forståelse for konstruktion, materialer og funktion. Uanset om opgaven er et mindre træskur eller en lagerhal i stor skala, arbejdes der med robuste løsninger, klare arkitektoniske principper og bygninger, der forholder sig ansvarligt til både funktion, ressourcer og omgivelser.

Fakta

Sted:
Rørvig, Danmark

Opgavetype:
Nybyggeri + detailprojekt

Bygherre:
Privat

Samarbejdspartnere:

Areal:
10 m²

År:
2025

Sted:
Rørvig, Danmark

Opgavetype:
Nybyggeri + detailprojekt

Bygherre:
Privat

Samarbejdspartnere:

Areal:
10 m²

År:
2025

,

Relaterede projekter