Matas nyt logistikcenter

Nye lagerfaciliteter til Matas

Det nye lager for Matas fremstår som en moderne og velorganiseret logistikbygning, hvor funktion og arkitektonisk udtryk er tænkt sammen. Bygningen rummer et automatisk lagersystem og reollager i stueplan, suppleret af to indvendige mezzaniner – én med kontorfaciliteter og én med tekniske installationer.

Facaderne er opbygget med en mørk base i betonelementer og en lys overbygning i stålpaneler. Kontrasten i farve og overflade bryder bygningskroppen i højden og tilfører bygningen en rolig rytme. De profilerede stålplader på alle fire facader er udformet med lodrette linjer, som understreges af vinduer og lodrette sværd i lakeret aluminium. Glaspartier bryder facaden i dens fulde højde, hvor der er behov for dagslys og udsyn, og en lamelbeklædning i aluminium skaber sammenhæng med resten af den profilerede facade.

Administrationsdelen på hjørnet er markeret med en tilbagetrukket glasfacade og en alu-lamelbeklædning. Herfra er der adgang til en balkon. Ved tilbagetrækningen er facaden beklædt med træ. Indvendigt er kontorarealerne indrettet med lyse overflader og nordiske materialer – egetræ, klinker og tekstile gulve – som tilsammen skaber et behageligt og funktionelt arbejdsmiljø.

Udearealerne er disponeret med plads til både personaleparkering, logistik og rekreative ophold. Lageret fremstår som en helhed, hvor drift og design er afstemt med omgivelserne og understøtter en effektiv hverdag.

Tektum har varetaget disponering af grunden, myndighedskontakt, udbudsprojekt og forhandling med entreprenører. Visualiseringer er udarbejdet af ekstern.

Fakta

Sted:
Allerød, Danmark

Opgavetype:
Nybyggeri, skitseforslag til udbud

Bygherre:
Matas A/S

Samarbejdspartnere:
MOE A/S

Areal:
38.300 m²

År:
2021

Sted:
Allerød, Danmark

Opgavetype:
Nybyggeri, skitseforslag til udbud

Bygherre:
Matas A/S

Samarbejdspartnere:
MOE A/S

Areal:
38.300 m²

År:
2021

Relaterede projekter