januar 2026
Nyt navn, ny visuel identitet - samme personer

Igennem 42 år har vores firma ak83 arkitekter bestået af flere afdelinger. Vi har nu valgt at dele firmaet op i to selvstændige virksomheder – begge med nye navne. Det betyder, at vi i hovedafdelingen i København fremover er Arkitektkontoret Tektum A/S.
I den forbindelse lancerer vi vores nye hjemmeside, vores nye visuelle identitet, nye Instagram og nye LinkedIn. Selvom det hele ser nyt ud, er næsten alt som det gamle. Det er stadig de samme personer, I vil møde på Frederiksberg, den samme lange historie med rødder helt tilbage til FDB’s tegnestue og samme projekter, hvor vi fortsat er eksperter inden for logistik, erhverv, detailhandel og bolig.
Tektum er afledt af det latinske ord Tectum, som betyder tag/overdækning, og det indkapsler kernen i vores arbejde: at skabe rum der fungerer for mennesker, steder og funktioner.
Vi glæder os til at mødes med gamle og nye kunder i de velkendte rammer med det nye navn Arkitektkontoret Tektum.
Du kan læse mere om vores historie under Om os.
Find og følg os på LinkedIn her.
Find og følg os på Instagram her.

