februar 2026
Vi søger bygningskonstruktører
Arkitektkontoret Tektum søger bygningskonstruktører, der har lyst til at blive en del af vores tegnestue på Frederiksberg. I mere end 40 år har vi arbejdet med projekter inden for boliger, retail, erhvervsbyggeri, logistik, kultur og fritid – og vi leder nu efter kollegaer, der vil være med til at forme vores næste projekter.
Om stillingen:
Du er en kyndig Revit-bruger, og kan med din cad- og byggetekniske viden i samspil med dine nye kollegaer indgå i vores projektering af de meget forskelligartede sager. Du vil indgå og bidrage i arbejdet med sparring i de indledende faser, detailprojektering, udbud, beskrivelser, myndighedsbehandling, og ofte i samarbejde med andre rådgivere og entreprenører. Du kan arbejde både selvstændigt og i teams, og arbejder struktureret med at fastholde de arkitektoniske visioner i bygbare løsninger. Du taler og skriver dansk på et for jobbet nødvendigt niveau.
Tektum:
Arkitektkontoret Tektum, tidligere ak83 arkitekter, har siden 1983 leveret arkitektrådgivning og formgivet bygninger med udgangspunkt i funktion, materialitet og kontekst – omfattende boliger, erhvervsbyggeri, logistik samt kultur og fritid – altid med målet om at imødekomme bygherrens behov.
Du kan læse mere om vores historie og se vores projekter på tektum.dk
Vi tilbyder et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, stor indflydelse på projekter, sundhedsforsikring og god frokostordning. Vi har kontor på Frederiksberg i kontorfællesskabet ”Værkstedet”, beliggende Finsensvej 78. Her nyder vi godt af det faglige fællesskab med andre firmaer i byggebranchen, og har fælles kantine, tagterrasse, osv.
Ansættelse snarest muligt.
Send din ansøgning, CV og portfolio til ja@tektum.dk eller ms@tektum.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jan Amby ja@tektum.dk eller Mathias Sund ms@tektum.dk
Vi glæder os til at høre fra dig


